tirsdag den 23. juni 2009

Nye køb

I går var jeg på tour de genbrug i Struer med Humlum, og det var rigtig sjovt. Vi fes rundt i en masse butikker og endte hjemme ved Gif med jordbærkager og sladder. Uhm.
Men inden da var jeg faldet over denne overfede, sortmønstrede jakke med skulderpuder - 30 kr. i Genbrugsland! Det var selvfølgelig had ved første blik fra Humlums side, men jeg er vild med den.
Her har jeg parret den med vintage tee, H&M shorts, vintage øreringe, vintage Chanelhalskæde (fandt den i en genner og har aldrig fået den vurderet, men vælger standhaftigt at sige, det er ægte Chanel!) og hvide ben. Gid, man kunne tage shorts på på arbejde, men så tror jeg, eleverne, pedellerne, køkkendamerne og de andre lærere vil kigge en smule.


Jeg fik også disse smukke øreringe fra Gif, da hun kom hjem fra sin jordomrejse. Hun har købt dem i Brasilien. Fik også en kæmpe rulle Toblerone.. Den bliver mit Waterloo, tror jeg.


Beklager endnu en gang den ringe billedkvalitet. Men se, jeg vinker hele vejen til København, hvor I nok begge to er nu..
Bemærk i øvrigt den smagfulde plakat i baggrunden. Jep, det er Sørens værelse.

1 kommentar:

  1. Hvad laver du på Sørens værelse..? Hmm.. Læks jakke ellers, its nice enough. Anne er ikke kommet endnu, men har lige været i Snapstinget og lure kager - vi skal så meget have hindbærtærte og sidde i solen, når hun kommer halv tre. Kram og god Sankt Hans-fest på BU

    SvarSlet